Vælg farver der holder
En af de første ting man bør overveje når man vælger fliser til sit bad, er flisernes farver. Farver har selvfølgelig stor betydning i alt med boligindretning, men ved fliser er det særligt vigtigt. Dette skyldes at fliser typisk ikke sådan lige er til at udskifte. Vælger man at male en væg er det selvfølgelig ærgerligt hvis man fortryder efter et par måneder, men man kan dog male væggen på ny.
Fliser kan derimod ikke bare skiftes sådan uden videre, hvis man ikke lige kan lide dem efter et par måneder. Derfor er det en god ide at undgå pangfarver, og hellere køre det lidt sikkert hjem. Ønsker man pangfarver i sit badeværelse, bør man hellere vælge det på ting der nemt kan skiftes. Dermed ikke sagt at fliser skal være hvide. Farver er ofte godt, men overvej hellere pasteller og andre mindre markante farver.
Størrelse ligeså vigtig som farver
Den anden centrale ting når det kommer til fliserne i sig selv er størrelse. Størrelse kan virke som en anden-prioritet til farvevalg, men det kan være mindst lige vigtigt. Mange laver den fejl at de finder fliser der ser godt ud i butikken eller på nettet, uden at sørge for at tænke rummet de skal være i med. Der er dog en meget let tommelfingerregel til at undgå dette: Stort rum, store fliser. Lille rum, små fliser.
Det er særligt vigtigt at undgå for store fliser i et lille badeværelse. Fliserne er ofte svære at få til at passe ind, så man ender op med at måtte beskære mange af dem, hvilket kan give et rodet look. Små fliser kan bedre gå i større rum, men ofte ser det bare bedst ud med store, flotte fliser i et stort rum. Man skal dog være opmærksom på, at store fliser kan være glattere, så er dette en særlig bekymring, bør man overveje mindre fliser.
Match med de store ting
Fliser skal, som størrelsesdiskussionen viste, tænkes ind i badeværelsets helhed. Flotte fliser kan ødelægges hvis de ikke passer ind i badeværelset. Dette gælder særligt hvis de ikke matcher de større ting som toilet, bruser og håndvask. En god måde at sikre dette, er ved at holde særligt toilet og vask i hvid. Dermed undgår man store farve-clash.
Når det kommer til bruseren og gulvafløb, kan det dog være sværere. Der er dog en god tommelfingerregel. Udover, at farver bør matche, så bør finishet også matche. På dansk betyder det, at vælger man matte fliser, bør metallet på bruseren også være mat. Vælger man derimod blanke fliser, bør bruseren igen følge. Kort sagt, mat og blankt matcher ofte dårligt sammen.
Få professionel hjælp
Det sidste råd, er på mange måder det første. Det går i hvert fald forud for de andre: få professionel hjælp tidligt i processen. Er man ude efter nye fliser til badeværelset, er man nok i gang med en større fornyelse af det. Et nyt badeværelse er ikke en billig omgang, og et professionelt input, fra enten en indretningsarkitekt eller fliseekspert, kan i det store billede være penge godt givet ud. Professionel hjælp kan dog være mange ting. Er man helt lost i forhold til fliser, er det nok åbenlyst at man bør få lidt hjælp til at sætte en i gang. Er man derimod ganske klar over hvad man vil have, og hvordan det skal se ud, kan det virke overflødigt at få hjælp. Det er dog stadig værd at overveje. En professionel vil ofte kunne gøre mere præcist hvad man ønsker af fliser, og desuden påpege ting man måske havde overset.