Et walk in closet er en luksus at have i hjemmet mange drømmer om. Og du behøver ikke at have set for meget Sex and the City for at forstå ønsket om et sådant rum. At have alt sit tøj samlet er både lækkert og praktisk. Du kan klæde dig fuldt på i et tag, og slipper desuden for at skulle bruge skabsplads til tøj i resten af huset.
Men hvor kan du have et walk in closet? Hvad skal der være i et? Og hvad skal du generelt være opmærksom på, når du indretter et sådant? Få svar på alle disse ting, og lidt til, ved at følge med her, når vi gennemgår walk in closet fra A-Z i denne guide til indretning af walk in closets.
Hvor kan jeg have det?
Det første spørgsmål der nok dukker op for mange, er hvor i al verden skal jeg have plads til et walk in closet. Har du allerede det perfekte rum kan du til dels springe disse første afsnit over, men vi diskuterer dog vigtige, generelle principper for et godt walk in closet. Er du derimod typen der tænker ”jeg kunne aldrig få plads til et walk in closet i min bolig” så følg med her. Der er nemlig en række smarte steder at lægge et walk in closet, selv hvis du ikke har alverdens plads.
Under hems
Hemse har for alvor gjort et comeback i de senere år, og med god grund. En sovehems er en fremragende måde at få ekstra plads på, særligt i lejligheder med højt til loftet, eller adgang til loftsrum. Har du allerede en hems eller overvejer du at lave en, kan den i høj grad kombineres med et walk in closet. Fordelen med dette er, at området under en hems typisk ikke har så højt til loftet.
I et walk in closet skal du selvfølgelig kunne stå oprejst op, men der er egentlig ikke så meget behov for mere. På den måde for du udnyttet nogle kvadratmeter der for eksempel ikke ville egne sig så godt som normal stue. Du sparer, som nævnt tidligere, desuden plads i andre rum, da du ikke behøver have tøjskabe der. Denne løsning er perfekt til dig der bør i en lille lejlighed, men stadig gerne vil have luksussen af et walk in closet.
Under skråvægge
Næste forslag er særligt udtænkt til taglejligheder og huse med skråvægge – for eksempel murermestervillaer. Skråvægge er nemlig endnu et sted du med fordel kan have dit walk in closet. Ligesom med rummet under hemsen, er rum under skråvægge typisk svære at udnytte fuldt ud.
Et walk in closet er ikke det dummeste at udfylde det med. Du kan have skoreoler nederst, eventuelt med T-shirts og bukser ovenpå. På selve skråvæggene kan du så hænge garderobestænger der kan holde jakker, skjorte og andet på bøjler. På denne måde kan du have ekstra meget tøj, på plads der var svær at bruge før.
Bag gardin i soveværelset
En løsning der eventuelt kan kombinere med skråvæggene, er at have dit walk in closet bag et gardin i dit soveværelse – andre værelser kan også du, men soveværelset virker mest oplagt. Dette er selvfølgelig oplagt hvis du har et godt, stort soveværelse. Fordelen med denne løsning i forhold til blot at have tøjet på dit værelse er, at du med gardinet skaber et ekstra rum i rummet.
Dette har positive konsekvenser både for walk in closetet, men også for resten af rummet. Walk in closetet vil faktisk føles som et walk in closet og ikke bare en del af resten af rummet. Derudover vil du kunne holde dit soveværelse mere minimalistisk, da du ikke behøver opbevare så mange ting ”i rummet”. Vælger du et gardin i en lækker pastelfarve vil det desuden tilføje lækker elegance til rummet.
Hvad skal der være i et walk in closet?
Når vi nu har set på mulige placeringer af walk in closets, er det nu tid til at se på hvad et sådan et skal indeholde. Ofte vil du kunne genbruge mange tøjopbevaringsmøbler du allerede har, men der er et par ting du børe være opmærksom på ved et walk in closet, som ikke gælder for anden tøj opbevaring. Det er disse ting vi her vil gennemgå.
Åben og lukket opbevaring
En god ting at overveje er, hvor meget åben og lukket opbevaring du vil have – eller sagt med andre ord, skal du have hylder med eller uden låger. Dette er først og fremmest lidt en smagssag. Nogle elsker at kunne se alt deres tøj, mens andre gerne vil have det gemt ad vejen. Uanset hvilken type du tilhører, bør du dog overveje et par ting.
Det vigtigste at overveje er, hvor åbent hele walk in closetet er. Hvis det er meget i åben forbindelse med andre rum, er det godt at indrette det med låger. Ellers kan det hurtigt virke rodet. På den anden side, kan det i et lukket rum være lækkert at kunne se alt sit tøj. Det er trods alt lidt derfor man har det. Så har du for eksempel valgt gardin-løsningen, kan en helt åben løsning være meget velvalgt.
God siddeplads
En ting virkelig mange glemmer når de skal indrette walk in closet, er god siddeplads. Dette kan virke overflødigt, men det er helt centralt. Særligt når du skal have sko på, er det irriterende ikke at kunne sidde ned. Siddepladsen kan desuden blive nyttig på andre måder.
En rigtig god løsning er at have en bænk med opbevaring som siddeplads. På den måde har du siddeplads til flere personer samtidig med at du får ekstra opbevaring, hvilket i små walk in closets kan være guld værd. Bænken er desuden oplagt sted at have sit vasketøj.
En anden løsning er at have skamler eller sammenklappelige stole. Store stole kræver et walk in closet af en størrelse de færreste kan få. Går man med skammel- eller stole-løsningen er det smart at tænke dem ind i opbevaringen. Fx kan de have en knage at hænges op på når de ikke bruges.
God belysning
Sidste ting der er særlig vigtig for et godt walk in closet, er god belysning. Dette er igen noget mange glemmer i processen. Men lys er helt vildt vigtigt i et walk in closet, og du skal have styr på et par forskellige lystyper.
For det første skal du have godt generelt lys, så du kan finde dit tøj. Har du ikke indbygget lys i opbevaringen, er en ret god og alsidig løsning såkaldte LED-strips. Dette er lange bånd med LED-dioder i. På den måde kan du få lys langs hele din opbevaring. Desuden giver LED ganske præcist lys, så farverne på tøjet gengives godt. Dette sidste punkt er endnu vigtigere når det kommer til spotlys. Du har selvfølgelig et eller flere spejl i dit walk in closet, og her bør du have lys, der oplyser dig ordentligt, og du kan se dit tøj. Her er LED igen meget passende, men det er bedre at gå med LED spots. Gerne nogen der måske kan bevæges lidt. På den måde sikrer du, selv i et mørkt walk in closet, at du altid er godt oplyst.